VED DU HVAD DINE KONKURRENTER PATENTERER?

Hvad kan du opnå ved patent- og designovervågning?

Konkurrentovervågning

De fleste firmaer holder sig godt orienteret om, hvad deres konkurrenter markedsfører. Det er jo vigtigt at vide, hvad konkurrenterne kan tilbyde deres kunder, så man kan forblive konkurrencedygtig. Det er dog langt fra alle virksomheder, som systematisk holder sig orienteret om, hvilke patentansøgninger eller designansøgninger deres konkurrenter indleverer. Dette giver undertiden overraskende udfordringer. Det er ikke sjovt at erfare, at et produkt, man har brugt måske flere år og mange penge på at udvikle, i virkeligheden allerede er blevet patent- og/eller designbeskyttet af en konkurrent. Nok endnu mindre sjovt er det at opleve, at virksomhedens nye produkt bliver båret ud fra en messe af fogeden, fordi en konkurrent kan fremvise et patent, der umiddelbart ser gyldigt ud.

Det kan derfor betale sig at tage sine forholdsregler.

Hvad skal der til?

I virkeligheden skal der ganske lidt til for at gøre en stor forskel. Forstået på den måde, at selv en simpel og derfor billig overvågning typisk vil være langt bedre end ingen overvågning, forudsat naturligvis, at overvågningen er strategisk tilrettelagt. Selv om en simpel overvågning ikke vil finde alle relevante rettigheder, er der en god sandsynlighed for, at den vil finde eventuelle rettigheder, som er meget relevante. En overvågning kan f.eks. være rettet mod specifikke konkurrenter, et specifikt produkt eller et afgrænset teknisk område.

Naturligvis vil en meget grundig overvågning, der dækker meget bredt, i teorien give større sikkerhed. En meget grundig overvågning kan dog tit give så mange søgeresultater, at det i praksis bliver svært at forholde sig til alle resultaterne. Overvågningen bør derfor udformes under passende afvejning af behov for grundighed i forhold til, hvad der i praksis kan håndteres. Det nytter ikke noget at have en grundig overvågning, hvis man ikke har tid eller kapacitet til at forholde sig til resultaterne.

Flere fordele ved patentovervågning

Den indlysende fordel ved en patentovervågning er, at man reducerer risikoen for uforvarende at komme til at krænke andres patenter. En tit overset fordel ved en patentovervågning er imidlertid også, at konkurrenters indleverede patentansøgninger kan være en inspiration i udviklingsarbejdet, idet man så at sige ikke behøver at ”opfinde den dybe tallerken igen”. Det er nemlig ikke alle indleverede patentansøgninger, som fører til patent, og generelt sker dette kun i udvalgte lande. Ofte bliver beskyttelsesomfanget begrænset under behandlingen af ansøgningen. Ydermere har udstedte patenter typisk en gyldighed på maksimalt 20 år. En patentovervågning kan på denne måde give information om, hvad andre allerede har udviklet, og som ikke er beskyttet af patentrettigheder. Man kan holde sig informeret om, hvad der rører sig i branchen.

Hvordan Guardian kan hjælpe dig med konkurrentovervågning

Hos Guardian har vi den nødvendige ekspertise og mange års erfaring i at opstille fornuftige søgeprofiler, der finder relevante patent-, brugsmodel og designrettigheder. Vi gør os umage for at udarbejde en søgeprofil, som ikke giver flere resultater, end din virksomhed har kapacitet til at forholde sig til. Hvis det ønskes, kan vi gennemgå og sortere de fundne resultater, inden vi sender dem til dig. Derved sparer du kostbar tid, da du kun behøver at forholde dig til de skrifter, som vi har udvalgt som relevante.

Vi kan sende dig overvågningsresultater på e-mail med regelmæssige tidsintervaller. Vi tilbyder dog også flere forskellige software-løsninger, som bl.a. kan give mulighed for at arkivere og kategorisere de fundne resultater. På denne måde kan man opbygge sin egen database over relevante rettigheder. Vi hjælper meget gerne med at rådgive om, hvad der er den rigtige løsning for dig og din virksomhed.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har et af Danmarks største og stærkeste teams af europæiske patentkonsulenter og designkonsulenter, som rådgiver inden for mange tekniske områder. Tag gerne fat i os til en uforpligtende snak.

E-mail: mail@gipc.eu

Eller vælg at blive ringet op

Få værdifulde råd og tips

I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.

Vi er stolte af at være blevet anerkendt som en af Europas førende patentkonsulentsvirksomheder af Financial Times.