Lau har siden 1996 rådgivet danske og internationale virksomheder i relation til alle aspekter af patentbeskyttelse med klart fokus på kundernes forretningsstrategi. Han har arbejdet for en lang række af mindre og mellemstore virksomheder samt ‘start-ups’ og nogle af de største virksomheder i verden.
Lau har stor erfaring inden for:
- Rådgivning af kunder vedrørende udarbejdelse og implementering af patentstrategier passende til virksomhedernes forretningsstrategi.
- Patenterbarhedsvurderinger samt udarbejdelse af patentansøgninger, brugsmodelansøgninger og designansøgninger i tæt dialog med kunderne.
- Strategisk behandling af patentansøgninger over for myndighederne frem til udstedelse af patent.
- Indsigelser mod patenter (opposition and appeal), herunder planlægning og gennemførelse af mundtlige forhandlinger (oral proceedings) ved European Patent Office (EPO).
- Håndtering af krænkelsessager samt teknisk og strategisk rådgivning i forbindelse hermed.
- Sikring af kundernes Freedom-to-Operate gennem FTO-analyser og krænkelsesvurderinger.
Lau varetager primært klienters interesser inden for teknologiområderne: Mekanik generelt, konstruktionsteknik, medicoteknologi, kraftvarmeteknologi, støberiteknik, offshore-teknologi, olieproduktion, dieselmotorer, vindmølleteknologi, bølgeenergi, produktionsudstyr, procesudstyr, pumper, ventiler, ventilation, varmevekslere, styreteknik og robotter.
Lau er endvidere optaget på listen over syns- og skønsmænd i Association of Danish Intellectual Property Advisers (ADIPA).
Lau kom til Guardian IP Consulting i 2017 og har tidligere erfaring fra stillinger som patentrådgiver og partner i flere større danske patentbureauer.
Få værdifulde råd og tips
I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.