Med sin store erfaring inden for et bredt teknologiområde, bl.a. elektroniske og elektroakustiske systemer og komponenter, hjælper Henrik Guardians klienter med både praktisk og strategisk rådgivning, så de kan agere i en kompleks global virkelighed inden for intellektuelle rettigheder.
Henrik tiltrådte som partner hos Guardian IP Consulting i 2010 og er en del af Guardians management team. Henrik kommer fra en baggrund som udviklingschef og patentchef i industrien og konsulent i rådgivningsbranchen.
Ved hjælp af blandt andet invention harvesting arbejder Henrik med at identificere, udvælge og patentere særligt værdifulde opfindelser med et globalt sigte. Især startupvirksomheder har ofte begrænsede budgetter til beskyttelse af rettigheder, men Henrik formår også inden for disse rammer at skabe synlig værdi for sine klienter, fx i forbindelse med kapitalrejsning eller salg.
Henrik arbejder især med teknologiområderne: transducere, aktuatorer, medicinsk udstyr, elektroniske og elektroakustiske komponenter og systemer, switch-mode effektkonvertere, hardwarenære elektroniske kredsløb inklusive halvledere, MEMS og applikationsspecifikke integrerede kredsløb (ASIC), fx proprietære hukommelseskredsløb og digitale signalprocessorer (DSP).
Siden 1997 har Henrik rådgivet danske og internationale virksomheder om alle aspekter af patentbeskyttelse og patenthåndhævelse. Henrik har omfattende erfaring inden for invention harvesting, udarbejdelse og behandling af patentansøgninger, krænkelsesvurderinger, Freedom-to-Operate (FTO), indsigelsessager ved den europæiske patentmyndighed (EPO) inklusive betydelig erfaring med mundtlige forhandlinger.
I mere end 10 år er Henrik blevet udnævnt til Recommended Individual af IAM1000 og som IP Star af Managing IP.
Få værdifulde råd og tips
I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.