Mapspeople: Patentering giver både beskyttelse på markedet og brandingværdi

Virksomheden MapsPeople, der udvikler en platform til indendørs kortløsninger, har indleveret en patentansøgning på en løsning, der benytter machine learning til at strukturere data. For virksomheden er det oplagt at beskytte sig mod konkurrenter, men også at styrke deres brand gennem patenter.

Vi kender alle Google Maps´ kortløsninger, når vi færdes udenfor. Men indenfor i bygninger er der mindst lige så meget brug for detaljerede kort. Virksomheden MapsPeople har udviklet produktet MapsIndoors, som giver mulighed for at kortlægge indretningen i bygninger som universiteter, kunstmuseer og større kontorer og levere opdateret data til brugere af bygningen – f.eks. om hvilke kontorpladser der er ledige i en virksomhed på et givet tidspunkt.

I samarbejde med Guardian IP Consulting har MapsPeople indleveret en patentansøgning, der dækker en del af virksomhedens softwareløsning.

Vores produktionsmetoder er ret nyskabende. Vi tager en mængde ustruktureret data og via optimeret machine learning gør vi det til struktureret data, som man effektivt kan analysere på og bruge til vores formål, siger Rasmus Steenberg Andersen, CIO hos MapsPeople.

Rasmus Steenberg Andersen
CIO hos MapsPeople

Samarbejdet mellem MapsPeople og Guardian IP Consulting er gået stærkt

Dette er sket for at sikre, at virksomheden kunne få udarbejdet sin patentansøgning før en børsnotering, som netop er kommet på plads.

– Der er en signalværdi i et patent, når MapsPeople går på Børsen. Det er værdifuldt at de beskytter de centrale dele af deres nutidige og fremtidige forretning og hegner det ind så andre ikke kan kopiere det. Andre software-virksomheder kan tage ideen, hvis de ikke beskytter den og det kan påvirke hele virksomhedens eksistensgrundlag, siger David Hendriksen, Managing Partner hos Guardian IP Consulting.

Beskyttelse af IPR har betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

For MapsPeople er det essentielt at beskytte virksomheden og dens investorer, gennem patentering, så konkurrenter ikke kan kopiere virksomhedens arbejde. Men der ligger også en del overvejelser omkring brandingværdien i at beskytte virksomhedens IPR.

– Vi tænker på vores brand ift. patentering. Det skaber værdi, både over for eksterne partnere og kunder, men også over for kommende og nuværende medarbejdere. At kunne sige, at det vi laver, er så unikt at vi kan tage patent på det – det er en fed virksomhed at arbejde i, siger Rasmus Steenberg Andersen.

Samarbejdet om patentansøgningen startede med indledende møder, hvor Guardian IP Consulting sammen med MapsPeople fik afklaret om løsningen var patenterbar og havde tilstrækkelig opfindelseshøjde. Og herefter er det gået ligetil.

– Vi har et rigtigt godt samarbejde med Guardian, som er konstruktivt og positivt. Vores forretning er et nyt område for dem, og vi har haft gode samtaler, hvor de har forstået det vi laver og de ting vi fortæller om. Selvom det er en anden verden end den de normalt arbejder med, har de forstået og beskrevet det vi laver i passende vendinger til ansøgningen, siger Rasmus Steenberg Andersen.

Hos Guardian IP Consulting er David Hendriksen ligeledes enig i det positive samarbejde:

– MapsPeople arbejder med komplekse områder, og derfor er det er vigtigt at vi helt forstår det, både for patentansøgningen og for samarbejdet. Når de mærker, at vi rigtigt forstår det de arbejder med, at vi har fanget ideen, så er samarbejdet en succes.

Hos Guardian IP Consulting er David Hendriksen ligeledes enig i det positive samarbejde.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har et af Danmarks største og stærkeste teams af europæiske patentkonsulenter og designkonsulenter, som rådgiver inden for mange tekniske områder. Tag gerne fat i os til en uforpligtende snak.

E-mail: mail@gipc.eu

Eller vælg at blive ringet op

Få værdifulde råd og tips

I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.

Vi er stolte af at være blevet anerkendt som en af Europas førende patentkonsulentsvirksomheder af Financial Times.