Økonomi medarbejder med administrative opgaver
Vil du have en alsidig deltidsstilling, hvor du både arbejder med økonomi, administration og koordinering?
Vi søger en struktureret og serviceminded medarbejder, der trives med mange forskellige opgaver og gerne vil være en vigtig del af hverdagen i et specialiseret patentbureau.
Hos Guardian IP Consulting bliver du en del af et ambitiøst og engageret team, der hver dag arbejder målrettet for at beskytte vores kunders innovationer. Vi rådgiver danske og internationale virksomheder inden for immaterielle rettigheder med særligt fokus på patent- og designbeskyttelse – altid med høj faglighed og kompromisløs kvalitet. Hverdagen er præget af høj faglighed, samarbejde og mange forskellige administrative processer – og derfor søger vi nu en ny kollega, som kan hjælpe både økonomifunktionen og vores patentkoordinatorer.
Om stillingen
Stillingens omfang aftales nærmere og kan være mellem ca. 20 og 37 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til arbejdstid og tilrettelæggelse.
Du bliver en vigtig støtte for vores økonomifunktion og får samtidig en række administrative og koordinerende opgaver på tværs af organisationen. Rollen passer godt til dig, som kan lide variation i arbejdsdagen og motiveres af at få tingene til at fungere.
Dine arbejdsopgaver indeholder bl.a.;
- Håndtering og registrering af forudbetalinger fra kunder
- Opfølgning på banktransaktioner og afstemninger
- Registrering og behandling af udlægsbilag
- Klargøring og udsendelse af fakturaer
- Vedligeholdelse og kvalitetssikring af data i vores systemer
- Assistere med kreditor- og debitoropgaver
- Controlling
- Diverse support og ad hoc-opgaver for økonomifunktionen
- Øvrige administrative opgaver
Hvem er du?
- Har erfaring med bogholderi eller økonomiassistance
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er god til at holde overblik over mange små opgaver
- Trives i en rolle med både rutineopgaver og ad hoc-opgaver
- Er serviceminded og hjælpsom af natur
- Har gode IT-kundskaber og lærer nye systemer hurtigt
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra rådgivningsvirksomhed, advokatkontor, revisionshus eller lignende.
Vi tilbyder
- En fleksibel deltidsstilling i et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
- En varieret hverdag med stor kontaktflade
- Gode kolleger og en hjælpsom kultur
- Mulighed for at præge og udvikle rollen
- Grundig oplæring i vores arbejdsprocesser og systemer
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi beder dig i din ansøgning bekræfte, at du giver samtykke til, at Guardian IP Consulting må behandle de af dig oplyste personoplysninger i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Hvis dit CPR-nummer fremgår af dine dokumenter, bedes du fjerne det inden fremsendelse.
Ansøg stillingen via Jobindex her:
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har et af Danmarks største og stærkeste teams af europæiske patentkonsulenter inden for mange tekniske områder. Tag gerne fat i os til en uforpligtende snak.
Phone: +45 77 34 44 44
E-mail: mail@gipc.eu
Eller vælg at blive ringet op
Få værdifulde råd og tips
I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.
