Få mest muligt ud af Patentvoucherordningen

Patentvoucherordningens 2023-pulje åbner for ansøgninger d. 17. april og dernæst igen d. 9. oktober. Puljen forventes at være på i alt 5 millioner, der fordeles ligeligt mellem de to ansøgningsrunder.

Patentvoucher-ordningen er et utroligt populært tilbud fra Erhvervsministeriet, som giver virksomheder muligheden for at søge tilskud til omkostninger relateret til en patentansøgning.

Vi kan hjælpe jer
med at søge om tilskud

Og med at lægge en plan for hvordan I kan bruge midlerne til at skabe størst mulig værdi for jeres virksomhed.

Kontakt vores European Patent Attorney, Annette Sørensen, som er specialist i patentvoucherordningen, og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe jer.

Annette Sørensen

European Patent Attorney

ans@gipc.eu
+45 77 34 44 79

Eller vælg at blive ringet op

Planlægger du at søge tilskud til dit patentarbejde gennem en patentvoucher? Så læs med her og se hvad det kræver at skrive en god ansøgning og bliv klogere på hvordan du bruger tilskuddet bedst muligt.

Patentvoucher-ordningen er som sagt et utroligt populært tilbud fra Erhvervsministeriet, men derudover er patentvoucheren også et helt unikt tilbud til mindre virksomheder, fremhæver vores European Patent Attorney Annette Sørensen:

– Ordningen er en genial mulighed for små virksomheder, fordi de fleste andre støtteordninger og finansieringstilbud omhandler forskningsmidler og her må man sjældent bruge pengene direkte på arbejde med patenter. Der kan være store omkostninger forbundet med patentarbejdet, så at få dækket en del af det, er kærkomment for mange mindre virksomheder.

Selve processen omkring ansøgningen til en patentvoucher er forholdsvis simpel, men der er vigtige ting, som ansøgerne skal have styr på og med fordel kan gøre på forhånd.

– For det første skal du opfylde nogle krav som SMV i Danmark og svare på nogle spørgsmål, som hvilken teknologi din virksomhed benytter og hvad din business plan er. Dette sker gennem et IP-tjek, som du booker hos dit regionale Erhvervshus. Herefter er det en god idé at oprette din virksomhed på forhånd hos Erhvervshus Nordjylland, som administrerer uddelingen af patentvouchers. På den måde er du forberedt, så du kan sidde klar, når ansøgningsrunden åbner – for det går rigtigt stærkt og patentvoucherne uddeles efter først-til-mølle-princippet, fortæller Annette Sørensen.

Ansøgningen til patentvoucheren var første gang, jeg søgte offentlige midler. Annette fortalte os at ordningen eksisterende, hjalp os med ansøgningsprocessen og med at lægge en plan for hvordan vi kunne bruge midlerne til at skabe størst muligt værdi for vores virksomhed

Dayanand Jadhav
G2B BioSolutions Aps

Hvad vil din virksomhed bruge tilskuddet til?

At være i god tid før din ansøgning betyder ikke blot, at du har de formelle krav på plads. Du kan også med fordel søge viden og sparring med din patentrådgiver, for at få afklaret hvad pengene kan bruges til – og hvad de ikke kan bruges til.

– Jeg har rådgivet en virksomhed, som gerne ville indlevere en europæisk patentansøgning og det dækker patentvoucher-tilskuddet ikke. Men til gengæld måtte virksomheden gerne bruge tilskuddet til selve udarbejdelsen af deres europæiske ansøgning, da det blot er ansøgningsgebyret, som ikke dækkes, siger Annette Sørensen.

Hun anbefaler derfor virksomheder at få lavet en vurdering og afklare hvad de har brug for og om voucheren dækker dette.

– Man skal desuden huske, at midlerne ikke kun er til selve patentansøgningen. Man kan søge bredt og få penge til mange ting, som udarbejdelse af et patent landscape, en freedom-to-operate-analyse eller en nyhedsundersøgelse. Selvom det hedder patentvoucher, dækker det alt patent-relateret arbejde, siger Annette Sørensen.

Om Patentvoucheren

  • Puljen er på i alt 5 millioner, som fordeles to gange om året og bliver administreret af Erhvervshus Nordjylland.
  • Du kan søge op til 100.000 kr. i tilskud til patentrelateret arbejde. Din virksomhed skal dog selv dække 25% af de samlede omkostninger, så du kan højest få udbetalt 75.000 kr.
  • Patentvoucheren uddeles i foråret og efteråret hvert år – du kan holde dig opdateret med kommende frister på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har et af Danmarks største og stærkeste teams af europæiske patentkonsulenter og designkonsulenter, som rådgiver inden for mange tekniske områder. Tag gerne fat i os til en uforpligtende snak.

E-mail: mail@gipc.eu

Eller vælg at blive ringet op

Få værdifulde råd og tips

I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.

Vi er stolte af at være blevet anerkendt som en af Europas førende patentkonsulentsvirksomheder af Financial Times.