MEqu: Udvikling af verdens mindste blodvarmer har krævet årelang udvikling og fokus på patentering

Virksomheden Mequ har udviklet en væskevarmer, som sørger for at tilskadekomne i ulykker får varmt blod i transfusioner, og dermed undgår nedkøling af kroppen. Efter flere års arbejde, har Mequ opnået adskillige patenter på blodvarmeren og flere er på vej.

Når ulykker sker på svært fremkommelige områder, som krigszoner, har redningsholdet brug for at medbringe udstyr, der er kompakt og har de nødvendige funktioner. F.eks. er det nødvendigt at blod til transfusioner har kropstemperatur, så de tilskadekomne undgår nedkøling af kroppen.

Virksomheden Mequ har udviklet en blodvarmer, som både sørger for en væsketemperatur på 37 grader, men også har en praktisk størrelse og de relevante funktioner. F.eks. er væskevarmeren t batteridrevet, hvilket er en stor fordel på ulykkessteder.

”At varme blod op i et apparat er ikke en ny opfindelse, men de eksisterende væskevarmere er for store eller virker ikke ordentligt. Vores er markant mindre og nemmere at bruge, hvilket er en stor fordel, og derfor gik vi tidligt i processen i gang med en patentansøgning

Ulrik Krogh Andersen
CEO og stifter af Mequ

I samarbejde med Guardian IP Consulting indleverede Mequ sin første patentansøgning i oktober 2011 og i årene 2017 til 2021 blev patentet udstedt i en lang række lande af forretningsmæssig interesse. I mellemtiden har Mequ arbejdet på at videreudvikle væskevarmeren, og få den godkendt hos internationale sundhedsmyndigheder og gøre den klar til at komme ud på flere markeder.

-Sammen med Mequ har vi arbejdet på en få en bred beskyttelse gennem grundige patentansøgninger, der beskriver præcist hvordan forskellige opfindelser i blodvarmeren fungerer. Vi har fået blodvarmeren beskyttet på en del afgørende markeder, som USA, Canada, Australien og Europa, og dette er vigtigt i forhold til konkurrenter, siger Henrik Bagger Olsen, European Patent Attorney og partner hos Guardian IP Consulting.

Lang vej til markedet fordrer et godt og tæt rådgiversamarbejde

En essentiel del af at patentere sin opfindelse er, at skabe en kommerciel barriere overfor kopister. For Mequ har det taget et ti år langt forløb for at opnå myndighedsgodkendelse og næsten det samme for patentrettighederne, men en kopist kan være på markedet på få år, hvis der ikke er patentbeskyttelse. Derfor har det været vigtigt for både Guardian IP Consulting og Mequ at have en åben og konstruktiv dialog om den bedste beskyttelse af produktet.

  • Når man skal igennem en lang og omkostningstung proces, som et medicinsk apparat kræver, er patenter meget vigtige. Henrik har styr på patentkravene og hvordan de hænger sammen og samtidig forstår han hvorfor vores apparat er unikt. Han har fokus på at levere varen og derfor er vores relation rigtig god og vi kan lave flere patentansøgninger sammen, siger Ulrik Krogh Andersen.

Hos Guardian IP Consulting er Henrik Bagger Olsen enig i, at det gode samarbejde er en drivkraft i at skabe de bedste resultater for Mequ.

  • Det er en fornøjelse at samarbejde med Ulrik, fordi han har drive, men også er tålmodig i forhold til at opnå den stærkeste patentbeskyttelse selv om processen kan være lang. Det er umuligt for en startup at have patenter i alle lande og derfor rådgiver vi i tæt samarbejde med Mequ hvor patentbeskyttelse giver kommerciel mening.

Siden den første indleverede patentansøgning i 2011, har Mequ som nævnt indleveret flere ansøgninger, der beskytter nye, forbedrede funktioner af væskevarmeren. Nogle af disse yderlige ansøgninger er også udstedt som patent fx i USA. Dermed skaber virksomheden flere barrierer, som konkurrenter skal bryde igennem og beskytter dermed aktivt sin unikke opfindelse.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi har et af Danmarks største og stærkeste teams af europæiske patentkonsulenter og designkonsulenter, som rådgiver inden for mange tekniske områder. Tag gerne fat i os til en uforpligtende snak.

E-mail: mail@gipc.eu

Eller vælg at blive ringet op

Få værdifulde råd og tips

I nyhedsbrevet giver vores eksperter relevante råd og tips om aktuelle emner inden for patent og design.

Vi er stolte af at være blevet anerkendt som en af Europas førende patentkonsulentsvirksomheder af Financial Times.